Træner hjælp
Trænervejledning – FHIF Ungdom
Som frivillig træner for et af ungdomsholdene i Feldborg/Haderup IF er der nogle praktiske ting, som man skal være opmærksom på.
Træning:
Det er træneren, som i samarbejde med bestyrelsen for FHIF fastsætter træningstidspunkt og træningssted. Det er muligt både at træne på anlægget i Feldborg og anlægget i Haderup.
- Bolde: I Feldborg findes boldene i boldrummet i hallen. Kode til boldrummet udleveres af bestyrelsen. I Haderup findes boldene i boldskabet i hallen. Kode til hængelås udleveres af bestyrelsen. Træneren er ansvarlig for, at alle bolde lægges på plads efter træning.
- Udstyr: I Feldborg findes udstyret i containeren ved boldbanerne. I Haderup findes udstyret i boldskabet i hallen. Træneren er ansvarlig for, at udstyr altid lægges på plads efter træning.
- Træningsøvelser: I skabet i gangen i Feldborg findes mapper med forslag til træningsøvelser. I Haderup findes kort med træningsøvelser hængende på indersiden af døren i boldskabet. Alternativt kan man søge inspiration til træningsøvelser i DGIs trænerguide på internettet.
- Adgang til hal og omklædning: I Feldborg er hallen altid låst op, når der er planlagt træning. I Haderup er der adgang til omklædning og udstyr på bagsiden af hallen. Nøgle til hallen findes i nøgleboks på døren. Kode til nøgleboks udleveres af bestyrelsen.
- Spillerliste afleveres til Ungdomsudvalget
Kamp
- Det er trænerens opgave at planlægge forældrekørsel og trøjevask. Sørg for at informere forældre i god tid om kampplan og kørsel – det sikrer, at forældrene har mulighed for at deltage aktivt.
- Kampplaner: Disse kan downloades fra DBU’s hjemmeside: http://www.dbu.dk/turneringer_og_resultater
- Holdkort: Det er træners opgave at udfylde holdkort for alle U13-hold og ældre forud for kamp. Dette gøres enten på mobilapp’en ”Kampklar” eller på Kluboffice hos DBU: https://kluboffice2.dbu.dk/default.aspx
- Bestyrelsen opretter dig som bruger hos Kluboffice.
Hjemmekampe:
- Dommere: Ved 5-mands og 8-mands stævner er det træneren for den arrangerende klubs ansvar at skaffe dommere. Det kan f.eks. være forældre, der påsættes som dommere. Bestyrelsen udleverer to dommerfløjter til hvert hold.
- Rapportere kampresultater: Det er hjemmeholdets træners ansvar at indberette stævne- og kampresultater ved hjemmekampe. Dette gøres enten telefonisk på 70 10 05 50 eller via mobilapp’en ”Kampklar”.
- Kamptøj: Taske med spillertøj udleveres ved sæsonstart eller afhentes i hallen i Feldborg. Det er træners ansvar at spillertøj ikke glemmes i omklædningsrum, og at tøjet bliver vasket efter hver kamp/stævne. Man laver som oftest en turnus for tøjvask for spillernes forældre. Ved sæsonafslutning skal tasken med rent tøj afleveres i hallen i Feldborg.